onsdag den 21. juli 2010

meget vand er løbet i åen

Ja "pludselig" er ½ år gået - og ingen blogindlæg er kommet her på siden. Hmm min pc gik død og så faldt min kreativitet sammen med den.
Men der er alligevel sket ting og sager i den tid. Ja, jeg har fået lavet mit testamente, en nevø har set dagens lys, er startet på coaching og flere ferier er afholdt.
Der sker faktisk ret meget sådan på den ene dag efter den anden. Store oplevelser og mindre oplevelser sker sådan på hverdage, weekender eller i ferier. Ikke alle skal skrives ned så de aldrig glemmes - men vildt at tænke på. Så hvad bringer det næste ½ år mon?
Om 6 måneder er jeg vel blevet 40?! så et eller andet er så sket :-)
Nu vil jeg fortsætte min sommerferie, nyde det dejlige vejr, haven og måske en lille kop te.

søndag den 10. januar 2010

Fødselsdags weekend

En weekend er ved at rinde ud. Dagene har været præget af at endnu et år er gået og at jeg i den anledning havde lyst til at dele det med familie og venner.

Mægtig hyggeligt med madlavning og gæster at dele den med alt imens snakken går - så tak til alle jer der havde tid og lyst til at komme forbi.

Hvert år når januar kommer hører jeg folk snakke om måneden som mørk, trist og at den bare skal overstås. Sådan er den slet ikke for mig!

For mig er januar en måned fyldt med glæde, lys og festlige sammenkomster.......for der er pt. 5 i familien der har fødselsdage i denne dejlige måned - og vi venter på endnu en, da en nevø/niece er på vej til verden om få dage :-)
Så takker for at min mor holdt ud - og at jeg kom til verden lige på min fødselsdag.


Og sådan så årets fødselsdag ud hos mig - små og store i leg på gulvet.

Fotografen på 2 år








Hvad siger du så? Gode motiver!!

Et forsinket indlæg - men det blev jul!




Julen er vel overstået, med mange dejlige fridage - så masser af tid til at få slappet af, samvær med familien og til at få ladet op til spændende opgaver på jobbet.


Julen er for mig en meget afslappet tid, da mit bidrag til div. juleforberedelser er meget overskuelige. Så en lørdag i Hillerød med masser af julebag er en dejlig dag og nu en tradition (er nemli sket 2 år i træk). I år havde vi/mine søstre og mor også rigtig god hjælp af Aske og Tobias - så der blev bagt mange kager i mange former og med forskellig smag......og de sidste er vist nu ved at være spist.


Så julen kom og julen gik også i år. Håber alle andre også har haft gode dage med familie og venner og afslapning i rigelige mængder.