onsdag den 25. november 2009

se klovnen


Hvordan kunne jeg glemme det? Aftenunderholdning med damer der dansede fine danse og klovnen der kom for at danse med børnene.
Aske han synes ganske enkelt at det var fantastisk. Så aftensmaden blev ofte nydt i selskab af dans og musik. Derfor var der heller ikke behov for at se TV, da live underholdning var at foretrække.

is og solvogn












Dejlig ferie er afholdt i det dejlige Thailand.
Tænk at jeg endnu engang kunne holde ferie og slet ikke udrette noget i 2 uger - fantastisk.
Jeg må bare indrømme at når jeg holder fri, er 1. prioteten for mig at slappe af, læse gode bøger, gå tur og lave så lidt som muligt! Ja, og det var så indholdet af ferien.
Ferien var jo sammen med Dani og Aske. Synes jeg er heldig at søster og nevø gad at tage turen sammen med "moster".
Dagen sammen med en 2 årig var fyldt med fantastiske oplevelser, finurlige bemærkninger og konklusioner som jeg ikke lige selv kunne se.
En dag vi var ude og gå - kiggede Aske på os og sagde: mor holder fri i dag....Aske holder fri i dag.... moster holder fri i dag. Og ja, hvad kan man sige? Ja....og det har vi også i morgen :-)
Hver eneste dag blev der også leget. Fra Aske slog øjnene op, var der leg på programmet. Der blev svømmet i poolen, lært hovedspring, hajen der dykkede (den var af plastik), de medbragte bøger blev læst og bamserne legede gemmeleg.
Der blev også spist - måske i rigelige mængder (eller det vil sige nogle af os), dejlige ris retter og IS. Ja, og hvor kan man nemt komme til at glemme hvordan det er hjemme når man selv står for madlavning, rengøring, vasketøj og andre huslige opgaver - og jeg tror nok at jeg godt kunne vænne mig til det!

Nu 17 dage efter at jeg er kommet hjem, tænker jeg: hvornår er det lige jeg skal holde min næste ferie - måske på en solvogn med en is!?
Billederne skulle gerne give lidt stemning til mig en rigtig efterårs aften og til dig der kom her forbi.